Hvem er min kørelærer?

Hans Ole Tholstrup

55 år, Bor i Vejle

24 års erfaring,
kørelærer siden 1998

 

Du har nu valgt at tage dit kørekort i Vejle. Du har måske hørt fra andre, hvor de tog deres kørekort og hvilke erfaringer de havde med deres køreskole.

Har du lyst til at lære at køre bil hos en sur kørelærer? En der hele tiden skælder ud og hiver og slider i rat og pedaler hver gang du laver en fejl, så man rigtig kan blive nervøs for næste køretime ….. Nej vel?

Sådan en kørelærer havde jeg desværre i sin tid, da jeg selv tog kørekort i Vejle! Derfor har jeg valgt, selv at blive kørelærer. Jeg har et godt ry og underviser efter helt andre principper. På den måde kan du føle dig tryg i bilen og du vil blive mødt af en glad og meget tålmodig person med et roligt temperament som, uanset hvor meget det måtte drille i dine køretimer, altid støtter og motiverer dig. Jeg mener nemlig ikke at man kan skræmme folk til at lære at køre!